logo

Udlejning

Projekter

Administration

Nyheder

Om os

Kontakt

Lejer
background image

Boligudlejning

med noget for enhver smag

Ledige lejemål

Mangler du mon tag over hovedet?

Så er du landet det helt rigtige sted! Vi udlejer nemlig flere typer lejemål til unge, børnefamilier og seniorer. Møbleret og umøbleret. Midt i det pulserende storbyliv og i rolige boligområder. Vi har noget for enhver boligsmag. Fælles for alle lejeboligerne er dog, at de er hjertevarme hjem, hvor der er plads til liv, leg og latter. Vi er nemlig overbeviste om, at dét er opskriften på en vellykket hverdag. På denne side kan du få et smugkig på alle vores ejendomme, og hvis du falder pladask for én af dem, kan du altid tilmelde dig vores interesseliste. Skulle der blive et ledigt lejemål, som matcher lige netop dine behov, kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan også trykke på knappen ovenfor, hvis du gerne vil se alle lejemålene, som i øjeblikket mangler nye lejere. Det skader jo aldrig at kigge - og måske du finder ud af, at lige netop dit navn skal skrives på den frisktrykte lejekontrakt? Det krydser vi i hvert fald fingre for!

card image

SØM - Colosseum, Aarhus C

Det er ekstremt sjældent, at nye bygninger får lov til at skyde op på charmerende Frederiksbjerg. Colosseum, der ligger på Dalgas Avenue 6, er en undtagelse, hvor de moderne valg smelter sammen med sjælen fra den ældre bydel. Dette er en unik mulighed, som du helt sikkert ikke skal lade gå din næse forbi. Ligegyldigt hvor du befinder dig i dit liv, indeholder lejlighederne på Colosseum alt, som du har behov for i den travle hverdag.

Læs mere
card image

Studielandsbyen, Viby J

Studielandsbyen er et større boligfællesskab, som udspringer af en firelænget bindingsværksgård fra 1700-tallet. De originale og gamle detaljer er bevaret, men de er samtidig kombineret med ny og bæredygtige løsninger. Du bliver automatisk trukket tilbage i tiden, når du slentrer rundt på gårdspladsen, der er belagt med brosten, eller retter blikket mod stråtaget. Det er en helt usædvanlig fornemmelse, som skal opleves på egen krop.

Læs mere
card image

SØM - Godset, Aarhus C

I Godset flytter du ind i arkitekttegnede lejeboliger, hvor hver enkelt detalje er vendt og drejet. De gennemtænkte planløsninger gør, at hvert lejemål går op i en højere enhed. Der er ikke ét valg, der er tilfældigt. Det samme gælder for fællesarealerne, som bl.a. tæller et grønt gårdrum og en tagterrasse med spa. Sving endelig forbi Kjeld Tolstrups Gade, hvis du gerne vil se detaljegraden med egne øjne!

Læs mere
card image

Langelandsgade 23, Aarhus C

Denne mindre ejendom, der blev bygget i 2017, ligger i bunden af Langelandsgade, som er en del af det ældre Øgadekvarter, hvor den historiske sjæl stadig er uberørt. Området er især kendt for sine farverige byhuse og intime baggårde, der er klemt ind imellem de tætpakkede bygninger. På Langelandsgade 23 kan du også snige dig ud i et privat gårdmiljø, hvor du kan sidde afskærmet fra byens stress og jag.

Læs mere
card image

Amaliegade 18, Aarhus C

Amaliegade 18 er perfekt til dig, der elsker at suge byens pulserende liv til dig. Lejeboligerne ligger parallelt med strøget, som er et trækplaster for personer i alle aldre. Der er butikker for sportsentusiaster, de kvalitetsbevidste, tilbudsjægere og alle midtimellem. Du har derfor rig mulighed for at hente inspiration, når du mangler noget nyt til garderoben eller dit hjem.

Læs mere
card image

Borresøvej 27, Risskov

Borresøvej 27 ligger i Risskov Engpark, som tidligere var et erhvervsområde med lager- og kontorbygninger. I de senere år har bydelen dog gennemgået en massiv udvikling, der har dannet rammerne for et nyt og veletableret boligkvarter, som stadig fortsætter med at vokse. Risskov Engpark er tilbagetrukket fra de store omfartsveje, hvilket giver et roligt nærmiljø, hvor livet langsomt kan folde sig ud.

Læs mere
card image

SØM - Udsigten, Tilst

De nyopførte lejeboliger på Honningvænget i Tilst er ideelle for unge og studerende, der har behov for færre kvadratmeter og gerne vil bo i udkanten af den travle storby, hvor tempoet ofte er langsommere. I nærområdet kan man hurtigt finde grønne fristeder, hvor man kan komme helt ned i gear. Du er f.eks. tæt på Brendstrup Skov og Søbakke Skovbadesø, som er en nytænkende og sanselig naturoplevelse.

Læs mere
card image

Trøjborgvej 80, Aarhus N

Den nyopførte ejendom fra 2022 trækker tråde til den aarhusianske historie. Bygningen er en moderne fortolkning af det gamle kommunehospital på Nørrebrogade, som blev bygget af C.F. Møller og Kaj Fisker. De røde mursten og hvide altaner giver er afdæmpet udtryk, som harmonerer med de omkringliggende bygninger. Det føles som om, at ejendommen altid har hørt hjemme på Trøjborgvej.

Læs mere
card image

athome apartments, Skejby

athome apartments er for alle, der har brug for en midlertidig bolig. Du vælger helt selv, hvor længe du har lyst til eller behov for at bo hos os. Det kan både være i 2 dage, 3 måneder eller flere år. Boligerne benyttes for eksempel af forretningsfolk, sundhedspersonale, forskere, pendlere og privatpersoner, som alle har forskellige ærinder. Alt fra kurser og arbejdsopgaver til operationer og genhusninger. Virksomheder kan også administrere udvalgte lejligheder, som de stiller til rådighed for deres medarbejder, der for en kort eller længere stund skal udstationeres i det aarhusianske.

Book opholdLæs mere
card image

Kræsten Iversens Vej 6 - 8, Højbjerg

Rækkehusene ligger i populære Højbjerg, som scorer topkarakterer hos lokale aarhusianere. Den rolig bydel, som primært er befolket af familier og ældre, er elsket, fordi man føler sig tætknyttet til sine medborgere. Man kender forældrene til sine børns klassekammerater eller hilser på kassedamen fra det lokale supermarked, når de møder hende. Hvis du vælger at flytte ind på Kræsten Iversens Vej, bliver du automatisk trukket ind i den lokale ånd. Og vi vil vædde med, at du får svært ved at give slip på Højbjerg, når du først har fået byen ind under huden.

Læs mere
card image

SØM - Skødstrupgaard, Skødstrup

Skødstrupgård er en totalrenoveret boligejendom beliggende i Skødstrup i Aarhus Kommune. Lejlighederne og rækkehusene ligger klos op ad marker og bakker, og man får derfor en fornemmelse af, at der er højt til himlen og masser af plads. De grønne områder, som kan bruges til gå- eller løbeture, giver et afbræk i den travle hverdag, hvor man ofte har brug for at koble fra.

Læs mere
card image

SØM - Hinnerup Bakketop & Bakker

Hvis du lader blikket glide hen over haverne ved Hinnerup Bakketop og Hinnerup Bakker, får du hurtigt øje på den ene trampolin efter den anden. Rækkehusene bugner nemlig med familier, der ønsker at bo i fredelige omgivelser, hvor deres børn kan vokse op. Der er ikke meget trafik på vejene, hvorfor børnene helt uforstyrret kan lege med deres kammerater. De kan tegne med kridt på fliserne, spille fodbold eller øve sig i at cykle.

Læs mere
card image

Kornparken, Randers

På hjørnet af Hvedevej og Havrevej finder du det nyopførte boligområde, Kornparken, hvis navn sladrer om vejenes tråde til danske afgrøder og marker. Området, der i dag er spækket med kvalitetsboliger, var oprindeligt et gammelt erhvervsområde. I de senere år har kvarteret dog gennemgået en rivende byudvikling, og derfor er det nærmest heller ikke til at genkende længere. Forskellen er i hvert fald til at føle på. Der er ingen tvivl om, at Kornparken puster liv - og ikke mindst hygge - i det nordvestlige Randers.

Læs mere
card image

SØM - Over Hornbæk, Randers

Over Hornbæk er for Randers, hvad Risskov er for Aarhus. Byen, og særligt området, hvor SØM - Over Hornbæk ligger, er et yderst attraktivt kvarter, der har et godt omdømme. Det er derfor også noget af en opgave at få fingrene i et af rækkehusene på Overvænget, som sjældent skifter hænder. Hvis du får muligheden foræret, skal du tage beslutningen hurtigt, ellers forsvinder den måske lige for næsen af dig… De går i hvert fald som varmt brød!

Læs mere
card image

SØM-Enghaven, Randers

I forstaden Paderup, der ligger syd for Randers, finder du Enghaven, som er et intimt rækkehusprojekt, hvor børnefamilier, singler og seniorpar lever side om side. Den blandede lejersammensætning giver et dynamisk naboskab, hvor luften altid er fyldt med god energi. Det er en selvfølge, at man smiler til sine naboer, laver en æresport til andres sølvbryllup eller inviterer nabobørnene på en forfriskende isvaffel i sommervarmen.

Læs mere
card image

Byhusene, Holstebro

Byhusene er bygget på Sidesporet og Sporskiftet, som ligger i den urbane bydel, der går under navnet Slagteriet. Området udspringer af det gamle slagteri, som indtil 2014 husede Danish Crown. De tomme produktionsbygninger er i dag hjemsted for aktører, der beskæftiger sig med bl.a. kunst, kultur og kreativitet. Den efterladte grund er samtidig omdannet til byoaser, græsarealer, boliger, uddannelsesinstitutioner og alt midtimellem. Byhusene er derfor det perfekte hjem for familien, der elsker at bruge sine hænder, udvide sine færdigheder eller gå på opdagelse i kulturjunglen.

Læs mere
card image

Trinbrættet 1 - 18, Holstebro

Der er bestemt ikke sparet på kvadratmeterne, selvom rækkehusene på Trinbrættet ligger som perler på en snor. De store boliger, der fordeler sig over to etager, passer perfekt til familien, den enlige forælder eller parret, som ønsker et alternativ til de traditionelle parcelhuse og villaer. Hvis du flytter ind på Trinbrættet bliver du hevet ind i et intimt gademiljø, hvor naboskabet og snakken over hækkene har høj prioritet. Hver bolig har sin egen halvprivate kantzone, som naturligt smelter sammen med gaden og stisystemerne, der snor sig videre på den gamle slagterigrund i Holstebro.

Læs mere
card image

Klokkekildevej 54 - 58, Herning

Hjerteligt velkommen til rækkehusene i den lille forstad, Gjellerup. Området er i høj kurs hos herningensere og midtjydere, som drømmer om en hverdag, hvor tempoet er skruet helt i bund. De moderne rækkehuse ligger på en lukket vej, hvor nabobørnene kan fjolle med hinanden uden at tænke over, at biler brager forbi. Hvis de er store nok, kan de på et splitsekund sprinte over på de omkringliggende legepladser, som man kan tælle på mere end én hånd.

Læs mere
card image

Marys Have, Ry

Marys Have tilbyder en nytænkende boligform, hvor individuelle behov kombineres med en høj grad af fællesskab. Du bytter få af dine private kvadratmeter ud til fordel for flere og større fællesarealer, hvor du får glæde og gavn af dine naboer. Det kollektive knudepunkt er fælleshuset, som byder på et væld af aktivitetstilbud. Du kan booke både gildesal og gæsteværelser med adgang til bad, hvis du får gæster på besøg.

Læs mere
card image

Vestergade 50 - 52, Horsens

Drømmer du om at bo tæt på Horsens Midtby? Og elsker du at gå på opdagelse i horsensianske perler, hvor du kan lære mere om historiens vingesus og lokale fortællinger? Så skal du flytte ind i lejlighederne på Vestergade, hvor der er fuld plade på beliggenhed! Lige rundt om hjørnet finder du Fængslet, hvor du kan få stillet din nysgerrighed omkring indsatte og deres liv bag tremmerne.

Læs mere
card image

SØM - Skovhusene, Vejle

Du får næsten ikke en bedre placering i Vejle end Rensdyrvej, hvor vi udlejer en håndfuld lækre lejligheder. De ligger klos op ad Nørreskoven, som er et af områdets mest besøgte skove. Hvis du lægger vejen forbi i en weekend, er du helt sikkert ikke alene under de store bøgetræer! Nørreskoven er nemlig fyldt med naturoplevelser for både store og små.

Læs mere
card image

Gråbrødregade og Jernbanegade, Kolding

De luftige lejeboliger ligger ved Koldings ultimative hovedpulsåre - gågaden. Du bor side om side med intime specialvarebutikker og lokale erhvervsdrivende, som blandt andet langer kvalitetstøj, læskende juice og lækker cafémad over disken. Det bliver med garanti en udholdenhedsprøve at komme tomhændet hjem, når du skal til og fra din lejlighed. Det er - på både godt og ondt - nemt at blive fristet!

Læs mere
card image

Bertram Knudsens Vej, Kolding

Lejeboligerne på Bertram Knudsens Vej i Kolding er noget helt særligt, da de stort set alle har forskellige størrelser og planløsninger. Nogle breder sig over en etage, hvorimod andre fordeler sig på både stueplan og førstesal. Du kan allerede fornemme den store diversitet, når du står foran bygningerne, som har et levende udseende. Vi vil vædde med, at dit blik automatisk drages mod de forskudte skråtage, som peger mod alle verdenshjørner.

Læs mere
card image

Tave Bonden, Birkende

Hvis du drømmer om grønne omgivelser, landsbystemning og en øredøvende ro, er dobbelthusene på Tave Bonden måske lige noget for dig? Lejeboligerne, som er opført med en moderne og enkel streg, ligger nemlig på et lukket vænge, hvor naturen er din nærmeste nabo. Herfra er der udsigt over de fynske vidder, hvilket både er guld værd for de største og mindste hoveder på matriklerne. Alle har således de bedste forudsætninger for at forbrænde noget overskydende energi i den friske (og fynske) landluft.

Læs mere
card image

Rødkløvervej, Slagelse

De praktiske rækkehuse ligger på rolige Rødkløvervej, som grænser op til marker og små skovområder. I nærområdet har alle - unge såvel som gamle - de bedste forudsætninger for en grøn hverdag. I årets varmeste måneder kan du blandt andet spejde ud over græssende køer og skriggule rapsmarker, som er et symbol på den danske sommers ankomst. De mindste hoveder kan også få den vestsjællandske natur ind under huden i de nærtliggende dagtilbud - Børnenes Bondegård, Skovsøbakken og Skovbørnehuset - hvor udelivet står øverst på programmet hver eneste dag. De ældste børn, som ikke behøver at have en voksen med på slæb, kan suse afsted på stisystemerne, som snor sig i landskabet. Naturmulighederne er mange! Har vi vækket din nysgerrighed? Hvis du scroller længere ned på siden, kan du udforske, hvad der gemmer sig bag de lyse murstensvægge på Rødkløvervej. Dér er garanti for et trygt hverdagsliv.

Læs mere

Ejsingholm ApS

Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

CVR: 36546972

kontakt@ejsingholm.com

71747460

https://www.instagram.com/ejsingholm_/