logo

Udlejning

Projekter

Administration

Nyheder

Om os

Kontakt

Lejer
background image

Administration

uden bekymringer og grublerier

Skal vi tage hånd om din boligejendom?

Det kræver nogle gange et tilløb at få andre til at administrere sin boligejendom, da det indebærer stor tillid at overgive ansvaret for sit (bolig)barn. Det er en beslutning, som ikke skal forhastes, og derfor skal du mærke efter i maven, inden du træffer den endelige beslutning. Hvis dit valg falder på ejsingholm, garanterer vi, at du og din ejendom er i trygge hænder fra allerførste sekund. Vi er din trofaste sparringspartner, og dine mål bliver automatisk til vores. Vi har stor erfaring med at administrere ejendomme for investorer og selskaber, men vi har også en faglig ballast fra vores egne byggeprojekter. Vores medarbejdere har et indgående kendskab til alle aspekter, som knytter sig til ejendomsadministration, og den viden bringer de kontinuerligt i spil. Det betyder meget for os at være tæt på de lejemål, som vi administrerer, da det giver os en større føling med lejerne og ejendommene. Det gør os blandt andet i stand til at handle proaktivt og sætte hurtigt ind, hvis det skulle blive nødvendigt. Hvis den fysiske distance mellem din ejendom og vores kontor er relativt stor, kan den heldigvis mindskes med konkrete tiltag, som øger nærheden og fortroligheden. Der er ingen stopklodser for et velfungerende samarbejde.

content image

Hvad kan vi tilbyde dig?

Alle investeringsejendomme og ejere er forskellige, og derfor tilbyder vi ikke kun en enkelt administrationspakke, som du kan vælge. Vi kan strikke forskellige aftaler sammen alt efter, hvad du har af behov, ønsker og forventninger. Vi finder hellere end gerne tid i vores kalender til en (u)formel samtale, hvor vi sporer os ind på, hvad vi kan tilbyde lige netop dig. Du kan udvælge administrationsydelser enkeltvis, sammensætte flere eller vælge en totalløsning. Nedenfor kan du læse lidt om de administrationsopgaver, vi løfter, og de værdier, der gennemsyrer vores arbejdsgang. God læselyst!

content image

Kort fra tanke til handling

Vi består af et sammentømret hold, som spænder bredt i forhold til kompetencer og viden. Den professionelle diversitet sikrer, at vi supplerer hinanden og herigennem skaber helhedsorienterede administrationsløsninger, hvor alle overvejelser bliver vendt og drejet. Du kan forvente, at vi eksekverer hurtigt, da medarbejderne tjekker ind med hinanden dagligt. Vi prioriterer også, at hele holdet hos ejsingholm kender lejemålene og områderne, hvor de ligger, så de bedre kan relatere til de opgaver, de sidder med i hænderne. Det personlige og virkelighedsnære er en topprioritet i vores arbejde.

content image

Hvem sagde daglig drift?

Det gjorde vi! Vi tager os af den til tider tunge administrationsbyrde, som kan gøre selv den sejeste ejendomshaj træt i hovedet. Vores medarbejdere sætter alle kræfter ind for at opbygge en sund ejen-dom, som stortrives. Det gælder husleje-opkrævning, forbrugsregnskab, rappor-tering, bogføring, lejekontrakter, fremvis-ninger, flyttesyn, vedligehold og meget mere. Vi dækker den daglige drift fra top til tå - intet går under vores radar.

content image

Ingen ubehagelige overraskelser

Hos ejsingholm kan du vælge en admini-strationsaftale, hvor genudlejning er inklusiv i prisen. Det, synes vi selv, er en ret fordelagtig valgmulighed, som kan give dig mere ro i maven. Du slipper for store ekstraregninger, hver gang der er en ny fremvisning i kalenderen. Prisen er den samme, ligegyldigt om vi fremviser et lejemål 1 eller 20 gange. Det er kun, hvis vi bliver nødt til at bringe kræfter ind ude fra, at der kommer et tillæg oveni prisen.

content image

Vi har fingeren på pulsen

Vi prioriterer at se lejerne i øjnene, så ofte som muligheden byder sig. Den person-lige interaktion lægger nemlig fundamen-tet for en stærkere relation og en større tryghed. Vi har en strategi om, at vi selv står for alle fremvisninger og flyttesyn, da det giver os muligheden for at se lejerne an - og omvendt. Det giver os også bedre forudsætninger for at vælge lejere, der passer til dine lejeboliger. Vi tror på, at et fysisk møde siger mere end tusinde ord.

Hjulene på bussen drejer rundt

Vi kører altid den ekstra mil for at få din investeringsejendom til at spille - også helt bogstaveligt talt. Hos ejsingholm har vi vores egen boligbus, som er fyldt til randen med møbler, interiør og blomster. Mangler vi nyt billedmateriale til marketing eller bøvler vi med ledige lejemål, som skal have lidt ekstra kærlighed, trykker vi speederen i bund. Vores stylist tømmer bilen og bruger sine kreative fingre til at fremhæve mulighederne, som lige netop din ejendom gemmer på. Hun trækker også kameraet op fra tasken og knipser stemningsbilleder, der fanger det levede liv. Hvis du ønsker at stille møblerede lejligheder til rådighed, er det også en disciplin, som vi er 100-meter-mestre i. Vi har gjort os mange erfaringer over tid, som vi kan trække på. I skrivende stund har vi over 100 møblerede lejemål, som vi udlejer til privatpersoner eller virksomheder, der bruger dem til udstationerede medarbejdere. Se et udpluk i linket herunder.

Se møblerede lejemål
card image

'Social' er vores mellemnavn

Vi bruger gerne ekstra knofedt på at skabe et spirende fællesskab på din ejendom, så naboerne ikke bare er ukendte ansigter, som man kun passerer i den hektiske forbifart. Vi er vant til at afvikle arrangementer og udvikle fællesfaciliteter, hvor beboerne bliver rystet godt og grundigt sammen. Hvad siger du mon til det?

card image

Skal vi give fællesskabet et (digitalt) skub?

På en håndfuld af vores udlejningsejendomme er vi i fuld sving med at implementere fællesskabsappen, Heynabo! - og måske vi også skal gøre det for dig? Den digitale platform indeholder forskellige features, som har til formål at styrke det interne sammenhold. Du kan fordybe dig i alle funktionerne på deres egen hjemmeside.

www.heynabo.com
content image

Kommunikation på bordet

Vi er af den overbevisning, at lejerne på din boligejendom skal føle sig taget ved hånden fra første gang, de træder ind over dørtrinnet, til sidste gang, de låser hoveddøren. Dét gør vi blandt andet ved hjælp af forskellige kommunikationsindsatser, som gør det nemmere at være lejer. Vi kaster os over tastaturet for at lave velkomstbreve, manualer, guides og opsigelsesbreve, som du også kan lure på billedet. Den kommunikative hjælpsomhed giver gladere lejere, der føler sig set, hvilket styrker din ejendom og mindsker muligheden for tomgang.

content image

Vi har et stærkt bagland

Alle har helt sikkert hørt, at det er vigtigt at have et solidt netværk. Vi kan fortælle, at det samme gælder indenfor ejendomsadministration. Vi har et hav af stabile samarbejdspartnere, som kommer dig og din ejendom til gode. Vi har for eksempel relationer til lokalforankrede ejendomsmæglere, som er knivskarpe til førstegangsudlejning eller boliger, som er sværere at få afsat. Vi er også i løbende kontakt med relocation-firmaer, som har et bredt kartotek af lejere, der både søger midlertidige eller permanente hjem. Det samme gælder for malere, gulvslibere, rengøringsfolk, it-firmaer og så videre. Hele vejen rundt.

Vil du høre mere om vores ydelser?

Send os en mail eller giv os et kald, så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan tage en uforpligtende samtale.

Kontaktoplysninger

Ejsingholm ApS

Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

CVR: 36546972

kontakt@ejsingholm.com

71747460

https://www.instagram.com/ejsingholm_/