Antal lejemål
Areal
Værelser
Lokation
Rækkehusene på Kræsten Iversens Vej ligger i populære Højbjerg, som scorer topkarakterer hos lokale aarhusianere. Den rolig bydel, som primært er befolket af familier og ældre, er elsket, fordi beboerne føler sig tætknyttet til sine medborgere. De kender forældrene til børnenes klassekammerater, og de hilser troligt på kassedamen fra det lokale supermarked, når de møder hende. Hvis du vælger at flytte ind på Kræsten Iversens Vej, bliver du automatisk trukket ind i den lokale ånd. Og vi vil vædde med, at du får svært ved at give slip på Højbjerg, når du først har fået byen ind under huden. Rækkehusene egner sig perfekt til småbørnsfamilier, hvor det springende punkt er praktiske løsninger. I lejeboligerne finder du bl.a. en lukket entré, hvor de beskidte flyverdragter og gummistøvler kan gemmes væk. Derudover er der installeret en vaskemaskine og tørretumbler, som (med lidt hjælp) mindsker bunkerne af beskidt vasketøj. Alle værelserne ligger på 1. salen, hvorfor børnene er tæt på deres forældre, hvis de skulle få uhyggelige mareridt om natten eller mangler en trofast puttemakker. Dette er bare et lille udpluk af faciliteterne, som du kan glæde dig til. Vi håber, at du heller ikke kan få armene ned - det har vi i hvert fald svært ved.
... men er der ingen ledige lejeboliger i øjeblikket? Frygt ej! Du kan altid skrive dig op på vores interesseliste. Hvis vi får et ledigt lejemål, som matcher dine ønsker og behov, kontakter vi dig hurtigst muligt. Så slipper du for at skulle tjekke flere gange om ugen og "spilde" din tid - den kan nemlig bruges mere produktivt og meningsfuldt.
I stueetagen spreder sig et stort køkken-alrum, hvor der helt ekstraordinært er direkte udgang til både for- og baghave. I sommerhalvåret kan du lade dørene stå åbne, så børnene kan løbe frem og tilbage. Det fuldtudstyrede køkken er i direkte forbindelse til opholdsstuen, hvor du kan arrangere et sofaområde og et spisehjørne. Du kan derfor deltage i familiens samtaler, mens du tryller ved komfuret. Et ægte samtalekøkken!
Det kan ofte være svært at få logistikken til at gå op, når alle mand skal gøre sig klar på badeværelset om morgenen. I rækkehusene slipper du heldigvis for morgentravlhed og lange køer, da der er to badeværelser med både toilet og bruseniche. Badeværelserne er bygget i sorte og hvide materialer, som giver et tidløst udtryk. Der er også god plads til at gemme håndklæder og hårprodukter af vejen i de væghængte skabe.
Du har udgang til egen altan og terrasse, som begge vender mod den lukkede baghave. Der er udgang til altanen fra soveværelset, hvorfor du nemt kan fiske morgenkåben frem fra klædeskabet og starte dagen med at tage nogle dybe indåndinger i den friske morgenluft. Til rækkehuset hører også en mindre græsplæne, et redskabsskur og en carport, hvor din bil kan holde i læ for regn og slud.
Kølefryseskab
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Tørretumbler
Terrasse og altan
Fælles gårdanlæg
Depotrum
Carport og skur
Bus 200 m
Kridthøj Torvet 350 m
Daginstitutioner 600 m
Idrætscenter 850 m
Skole 1,1 km
Bibliotek 1,5 km
Skov 1,3 km
Hav 2,2 km
Aarhus C 3,6 km
Ejsingholm ApS
Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C
CVR: 36546972
kontakt@ejsingholm.com
71747460
https://www.instagram.com/ejsingholm_/