logo

Udlejning

Projekter

Administration

Nyheder

Om os

Kontakt

Lejer
background image

Trinbrættet 1-18

Ledige lejemål

18

Antal lejemål

100 m2

Areal

3 - 4

Værelser

Holstebro

Lokation

Byg rede på den gamle slagterigrund

Der er bestemt ikke sparet på kvadratmeterne, selvom rækkehusene på Trinbrættet ligger som perler på en snor. De store boliger, der fordeler sig over to etager, passer perfekt til den store familie, den enlige eller parret, som ønsker et alternativ til de traditionelle parcelhuse og villaer. Hvis du flytter ind på Trinbrættet bliver du hevet ind i et intimt gademiljø, hvor naboskabet og snakken over hækkene har høj prioritet. Hver bolig har sin egen halvprivate kantzone, som naturligt smelter sammen med gaden og stisystemerne, der snor sig videre på den gamle slagterigrund i Holstebro. På den efterladte slagterigrund, som indtil 2014 var ejet af Danish Crown, har Holstebro Kommune skudt gang i den spirende bydel, Slagteriet. De gamle produktionshaller huser i dag aktører inden for kunst, kultur og kreativitet, og den tomme grund er omdannet til grønne oaser, aktivitetsrum og boligområder. Slagteriet er stadig i rivende udvikling, så du kan helt sikkert være med til at sætte dit eget præg på omgivelserne, hvis du flytter teltpælene til Trinbrættet. Det er et dynamisk bymiljø, hvor beboerne aldrig kommer til at kede sig. Slagteriet – og i særdeleshed Trinbrættet – er en gavebod for eventyrlystne (jyder).

Har du blikket rettet mod Trinbrættet?

... men er der ingen ledige lejeboliger i øjeblikket? Frygt ej! Du kan altid skrive dig op på vores interesseliste. Hvis vi får et ledigt lejemål, som matcher dine ønsker og behov, kontakter vi dig hurtigst muligt. Så slipper du for at skulle tjekke flere gange om ugen og "spilde" din tid - den kan nemlig bruges mere produktivt og meningsfuldt.

Stilfulde lejeboliger med flot finish

I Rækkehusene på Trinbrættet er komforten - og ikke mindst kvaliteten – helt i top. I stueetagen gemmer sig en praktisk entré, et depotrum og et mindre gæstetoilet, hvor der er monteret både vaskemaskine og tørretumbler. Det er uundværligt i den hektiske hverdag, hvor vasketøjstjansen bare skal køre som smurt. Du bliver også mødt af et åbent køkkenalrum, som indeholder et moderne køkken med opvaskemaskine og kølefryseskab. Som kronen på (køkken)værket, har de hvide køkkenlåger fået selskab af skinnende messinggreb. I opholdsstuen finder du plads til en stor spisekrog og et hyggeligt sofahjørne, hvorfor der er plads til både store og små familiemedlemmer samtidig. Du kan stykke ugens madplan sammen, mens de mindste kaster sig over et spil ’Hvem er hvem?’ eller knokler med lektierne. Dét er kvalitetstid, når det er allerbedst. En flot trætrappe forbinder opholdsstuen med førstesalen, hvor du finder den mere private afdeling. De tre soveværelser kan både bruges til skønhedssøvnen, men de kan også indrettes som legeværelser med legoklodser, børnebøger og bamser. Det er helt op til din kreative hjerne, hvad du kan finde på. Heroppe finder du også husets store badeværelse med separat bruseniche. De beigefarvede fliser giver en afslappet atmosfære, som du kan forstærke med flettede kurve, et oliventræ eller duftlys. Messinggrebene fra køkkenet går også igen på badeværelset, hvilket giver en gennemført oplevelse på Trinbrættet. Det er den røde (bolig)tråd, som gør, at du kan føle dig hjemme fra første øjeblik.

content image

Stempel ud på terrassen

Der er intet bedre end at hive en vaffelis op ad fryseren og sætte sig i et uforstyrret hjørne, hvor solen strejfer kinderne. Det får du heldigvis rig mulighed for på Trinbrættet! Fra opholdsstuen kan du slå dørene op til din egen flisebelagte terrasse, som støder op til et lille græsareal, hvor børn (og barnlige sjæle) kan spille høvdingebold eller lege ’tag-fat’. Der er også tilknyttet et skur til dit lejemål, hvor du kan opbevare alt dit havegrej.

content image

Et tomt lærred

Alle lejeboligerne er bygget i tidløse og hvide materialer, som giver dig kunstnerisk frihed, når du skal sætte dit eget præg på dit kommende hjem. Du kan for eksempel bryde designet med en stor billedvæg, en gigantisk bogreol eller et pastelfarvet vitrineskab, der er fyldt med krystalglas eller keramik. De neutrale boligrammer giver dig muligheden for at tænke ud af boksen. En bolig bliver først til et hjem, når sjælen følger med.

content image

Besøg baneparken

Få meter fra rækkehusene støder du på Baneparken, som du ikke kan undgå at bemærke. Det er især på grund af den genkendelige røde farve, men også de mange aktiviteter, som du kan kaste dig over! For enden af Baneparken finder du en eventplads, som om sommeren er fyldt med sjove begivenheder - herunder Holstebro Street Food Festival, som byder på mad fra alle verdenshjørner. Det er din egen skyld, hvis du går sulten derfra!

Om området

Banegården og den kollektive trafikterminal ligger på den modsatte side af jernbanen, hvilket giver dig gode transportmuligheder, når du skal bevæge dig rundt i det vestjyske opland. Der er bl.a. kun en kort togtur til Skive, Skjern og Ringkøbing, hvor du kan blive blæst igennem af den friske vestenvind. Trinbrættet er placeret parallelt med Struervej, som går mod Nørrebro Centret og Nørregade, hvor du kan svinge dankortet. Området er også spækket med skoler, daginstitutioner og kulturelle indspark – for eksempel Musikteateret Holstebro, hvor kalenderen bugner med koncerter, danseforestillinger, musicals og comedy. Vil du gerne deltage i det lokale foreningsliv? Og har du et ønske om at skabe nye relationer i lokalmiljøet? Så er du landet i det helt rigtige kvarter! I de gamle slagteribygninger er der sjældent stille, da foreninger og grupper i alskens afskygninger holder til i lokalerne. Du kan blandt andet slutte dig til klatreforeningen, fødevarenetværket, skateklubben eller kampsportklubben for vikinge- og middelalderkampe. Det lyder sjovt, ikk’? Det synes vi i hvert fald!

Faciliteter og afstande

item image

Parkeringsplads

item image

Kølefryseskab

item image

Opvaskemaskine

item image

Vaskemaskine

item image

Tørretumbler

item image

Depotrum

item image

Skur

item image

Have med terrasse

item image

Baneparken 100 m

item image

Supermarked 200 m

item image

Nørrebro Centret og Nørregade 550 m

item image

Holstebro St. 800 m

item image

Skole 1,7 km

item image

Skjern 51 km

item image

Herning 36 km

item image

Skive 40 km

Ejsingholm ApS

Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

CVR: 36546972

kontakt@ejsingholm.com

71747460

https://www.instagram.com/ejsingholm_/