logo

Udlejning

Projekter

Administration

Nyheder

Om os

Kontakt

Lejer
background image

SØM - Hinnerup Bakketop & SØM - Hinnerup Bakker

Ledige lejemål

43

Antal lejemål

109 - 120 m2

Areal

4

Værelser

Hinnerup

Lokation

Rækkehuse med plads til hele familien

Hvis du lader blikket glide henover haverne ved Hinnerup Bakketop og Hinnerup Bakker, får du hurtigt øje på den ene trampolin efter den anden. Rækkehusene bugner nemlig med familier, der ønsker at bo i fredelige omgivelser, hvor deres børn kan vokse op uden bekymringer. Der er ikke meget trafik på vejene, hvorfor børnene helt uforstyrret kan lege med deres kammerater. De kan tegne med kridt på fliserne, spille fodbold eller øve sig i at cykle. Alt dét, som gør barndommen og de tidlige teenageår sjove. Rækkehusene egner sig også perfekt til enlige eller ældre, hvilket giver et dynamisk og mangfoldigt nabolag. Som beboer bliver du en del af et trygt naboskab, hvor man giver hinanden en hjælpende hånd, hvis det bliver nødvendigt. Det kan både være med at klippe hækken eller holde øje med boligen, når du har begivet dig ud på årets sommerferie. Som en tak, kan du altid stille en vinflaske i indkørslen eller kvittere med hjemmebagte cookies. Dét er det danske rækkehusliv, når det er allerbedst.

Har du blikket rettet mod Hinnerup?

... men er der ingen ledige lejeboliger hos os i øjeblikket? Frygt ej! Du kan altid skrive dig op på vores interesseliste. Hvis vi får et ledigt lejemål, som matcher dine ønsker og behov, kontakter vi dig hurtigst muligt. Så slipper du for at skulle tjekke flere gange om ugen og "spilde" din tid - den kan nemlig bruges mere produktivt og meningsfuldt.

En bolig med leverum

De velholdte rækkehuse byder på et åbent stue- og køkkenområde, hvor der er plads til store armbevægelser, livlige historier og grin. I kan gruble over lektierne til matematiktimerne, lægge farverige puslespil eller byde velkommen til en stor julemiddag. Det hvide køkken er fuldtudstyret med moderne hårde hvidevarer, mens stuen har store vinduer, der giver et naturligt lysindfald. På de lune forårsdage kan du lade havedøren stå på klem, så lyden af frejdig fuglekvidder fylder stuen. Dét er den bedste medicin til morgentrætheden. I boligen finder du en voksenafdeling, der rummer et soveværelse med direkte adgang til eget badeværelse og walk-in-closet, som du kan fylde med nystrøgne skjorter og bluser. Derudover er der to mindre værelser, et gæstebadeværelse og et bryggers, hvor du uden problemer kan opbevare bunkevis af overtøj og fodtøj. Du skal selv medbringe egen vaskemaskine og tørretumbler. Huset har sin egen indkørsel med plads til to biler (eller trailere).

content image

Den frodige baghave

I baghaven kan du nyde tilværelsen på den flisebelagte terrasse, hvor der er plads til et stort havebord, som venner og familie kan samles omkring. På græsarealet kan du stille en lille sandkasse, men du kan også arrangere plantekasser med vilde markblomster. Det er kun den grønne fantasi, der sætter grænserne. Til rækkehuset hører også et praktisk redskabsrum, hvor du bl.a. kan gemme en græsslåmaskine ad vejen.

content image

Tag på skovtur

Rækkehusene ligger på en bakke med panoramaudsigt over skoven, hvor du kan begive dig ud på lange vandre- eller løbeture, når du har brug for et afbræk fra hverdagen. Skovområderne er idylliske i alt slags vejr - når solen bryder gennem trækronerne eller snefnuggene daler mod jorden. Du kan med fordel samle grankogler, grene og mos til en personlig juledekorationer, som spreder julestemning i hjemmet.

content image

Udendørs fællesarealer

Der er blevet brugt ekstra energi på at udvikle fællesarealer, hvor alle beboerne kan få glæde af hinanden. Du kan lægge vejen forbi den bæredygtige præriehaven, hvor vilde græsser vokser større og større, men du kan også slippe børnene fri på legepladsen. De kan suse ned ad rutschebanen, grave i sandet eller bage sprøde snobrød over bålstedet. Her tager den ene time hurtigt den anden.

Om området

Ved Hinnerup Bakker og Bakketop har du alt, hvad du har behov for, inden for rækkevidde. Der er kort afstand til skole, børnehave, foreningsliv, indkøb og offentlig transport. Lokale stisystemer og tunneler gør det nemt at komme frem og tilbage i lokalområdet uden at skulle krydse trafikerede veje. Det er guld værd, når børnene er så gamle, at de selv kan begive sig ud på sjove eventyr i weekenderne. I decemberkulden kan de måske svinge forbi Hinnerups kendte julebelysning, som altid trækker forsider i landets aviser. I årets resterende måneder kan de derimod besøge biblioteket, hvor kalenderen bugner med aktiviteter. Har du brug for at boltre dig i storbyens muligheder? Så kan du ramme Aarhus C på under 30 minutter i bil! Der er derfor ingen undskyldning for at blive hjemme fra ARoS, IKEA, Bruuns Galleri eller noget helt fjerde.

Faciliteter og afstande

item image

Parkering

item image

Kølefryseskab

item image

Opvaskemaskine

item image

Walk-in-closet

item image

Redskabsskur

item image

Fælles præriehave

item image

Fælles legeplads

item image

Fælles bålplads

item image

Skole 1,2 km

item image

Daginstitutioner 1 m

item image

Supermarked 2,6 km

item image

Motorvej E45 2 km

item image

Hinnerup Station 2,4 km

item image

Fritidscenter og Hinnerup-badet 3,5 km

item image

Aarhus C 21 km

Ejsingholm ApS

Nørre Allé 86, 8000 Aarhus C

CVR: 36546972

kontakt@ejsingholm.com

71747460

https://www.instagram.com/ejsingholm_/